Når jeg ser tilbage på mine fire måneder på handicap projektet, ledet af Dr. Pensak er det fyldt med glæde og rigtig mange dejlige minder – det var helt trist at tage derfra igen. Den enorme gæstfrihed, hjertelighed, hjælpsomhed og interesse for min fys.faglighed jeg har mødt hos Dr Pensak’s staff, ved jeg godt er kulturbetinget, da thaierne er et venligt og gæstfrit folk. Alligevel vil jeg meget gerne fremhæve det, som en meget positiv og helt fantastisk stor del af mit ophold. Jeg har virkelig hygget mig med dem alle trods den til tider lidt svære kommunikation, da det kun er få personale på handicap projektet, der taler rigtig godt engelsk.

Phi A (ansat på handicap projektet) var med mig hver dag og kunne oversætte til forældre og børn. Det gik bare super godt og gjorde det nemt at være en engelsk talende fysioterapeut. Phi A var ofte også med, når jeg var sammen med thaierne i min fritid. Jeg var meget med i hans landsby, og han kendte de studerende jeg havde, som jeg også var sammen med efter arbejdet. Jeg lærte nu også hurtigt en del thai ord hvilket gjorde kommunikationen meget nemmere. Så generelt ser jeg ikke noget stort problem i at det meste af personalet ikke taler godt engelsk. Det blev ofte også til sjov og latter, når jeg kastede mig ud i thai ord kombineret med kropssprog.

Jeg har helt sikket fået den personlige og faglige udfordring, jeg søgte ved at tage af sted. Jeg befinder mig utrolig godt med den thailandske livsstil, kultur og mentalitet. Det var skønt at vende tilbage til landet, da det er et par år siden, jeg sidst rejste i Thailand. Jeg hygger mig meget med fællesspisning på sivmåtterne, markedernes spændende madtilbud, naturen i bjergene samt den afslappede livsstil og livsglæde der helt umiddelbart præger thaierne.

Den første halvanden måned var jeg på hjemmebesøg hver dag sammen med Phi A og to andre ansatte. Vi kørte om morgenen ud til landsbyer langt væk og tæt på. Her besøgte vi familier med handicappede børn og unge. Det var helt fantastisk. Alle steder blev vi modtaget med stor glæde, interesse og taknemmelighed. Jeg optog journal til min fortsættelse af tidligere frivilliges påbegyndte journal arbejde på alle børnene. Personalet optog lignende men mindre omfattende journaler på thai. Jeg behandlede børnene, gav familierne gode råd og vejledning i behandling og håndtering af deres børn. Jeg rådgav om hjælpemidler eller opfindelse af disse, det kunne fx være to bambus stænger mellem to træer som en gangbarre eller træstykker med gaze bind omkring til udspænding af spastiske muskler. Jeg indstillede til anskaffelse af kørestole, blindstokke, speciel sko, gangredskaber, speciellæge besøg eller oprationer. Thai personalet tog sig derfra af den videre proces. Jeg nød at komme på hjemmebesøg – det var den helt tætte kontakt til den thailandske livsstil, der virkelig var en oplevelse. Thaiernes forståelse og behandling af deres handicappede børn var ikke lige prioriteret i alle hjem. Men min generelle opfattelse og oplevelse er virkelig, at der er sket en udvikling hos thaierne, der er kommet mere forståelse og accept omkring de handicappede børn. Jeg oplevede på ingen måde nogle børn, der var ”gemt væk” eller ikke blev plejet og passet alt efter bedste evne og familiens muligheder – selv hos de helt fattige familier. Det var nærmere prioriteringen og forståelse af selve nødvendigheden af behandling, der var svær hos nogle familier – mange børn lå ned hele dagen – det var en del af familiens hverdag.

Jeg ville meget gerne have nået flere hjemmebesøg, men her spillede økonomien for handicap projektet ind. Det var dyrt at køre på hjemmebesøg hver dag. Jeg oplevede virkelig de besøg gav familierne en hel masse hjælp. Mange steder kunne små detaljer fra min side gøre hverdagen mere spændende og fysisk bedre for barnet samt nemmere for familien.

De sidste to uger af maj tog jeg til behandlingsstationen ved templet hver dag 45 min kørsel i bjergene væk fra organisationen. Det er bare så god en ide med det sted. Flot arbejde fra de tidligere frivillige - skønt at følge op på det. Der er absolut ingen tvivl om børnenes effekt og fordel af den kontinuerlige behandling, de får ved at komme der. Der er også en rigtig hyggelig stemning godt ført an af Liamyei, den thai kvinde, der er der hver dag. Hun er guld værd for det sted. Selvfølgelig er hun ikke fysioterapeut, og der krævede stadig en del rettelse og instruktion fra min side, hvilket hun tog godt til sig. Flere af de her behandlings stationer ville gøre lykke mange steder, her ved jeg igen det handler om økonomi som Dr Pensak har fortalt. Dr. Pensak fortæller meget åbent omkring projektets økonomiske issuse.

I juni begyndte jeg et undervisnings forløb med fire thailændere som studerende. Her var Phi A igen fantastisk hjælp til at oversætte min undervisning. Første uge havde jeg lavet et teoretisk oplæg med praktiske øvelser og en lille eksamen til sidst. Derefter tog vi på hjemmebesøg hvor de under min instruktion prøvede at behandle flere børn.  Det var en rigtig sjov og hyggelig måned med undervisning. Vi var ofte sammen efter arbejde, spiste sammen og hyggede om aftenen. Om aftenen underviste jeg dem ofte i engelsk. En af de studerende havde langt hjem og overnattede ofte i huset sammen med mig. Det var hyggeligt og gav en del thai ord til mig og engelsk ord til hende. Jeg er desværre ikke helt klar over Dr Pensak’s planer med de studerende.

I juli tog jeg igen til behandling stationen ved templet. Det var skønt at se, hvordan der var fulgt op på ting jeg havde sat i gang, sidst jeg var der.

 Praktiske forhold:
Jeg oplevede ikke nogle praktiske problemer gennem mit ophold. Havde der opstået nogle, er der ingen tvivl om, at thaierne ville og kunne have hjulpet mig lige med det samme. Jeg så det nu også som en sjov udfordring at klare, hvad jeg kunne selv. Der er ikke mange der kan engelsk i Sakon Nakhon, så da jeg fx skulle have min journal rapport trykt, havde jeg Phi A med mig. Jeg havde bilen tilknyttet handicapprojektet, så jeg kunne også fint selv komme rundt, som jeg ville efter arbejde og i weekenderne. Det var luksus at have bil, en ny bil må man nok overveje inden længe, den var tit på værksted. Det ved Dr Pensak godt.

De praktiske ting omkring huset der opstod hen af vejen ordnede Phi A hurtig og fint. Der var f.eks regn gennem taget en aften, lamper/lyspærer der svigtede, strømledninger der gik i stikflamme ild, srtømafbrydelser, tømning af toilet samt dyrebesøg af forskellig art i huset, var alle ting Phi A ordnede lyn hurtigt. Huset er gammelt og det trænger kraftigt til en kærlig hånd.

Huset har dog også en hel speciel charme og fortæller mange historier fra Dr Pensak’s liv ved de billeder og ting der hænger rundt omkring

 Positive / negative erfaringer:
Jeg ser lidt mit ophold i tre perioder. Første periode med Malene, Lasse og hjemmebesøg, anden periode alene og med undervisning samt tredje periode med Tobias, Noa og Cille og templet. De skiftende perioder og arbejdsopgaver har været super godt. Alle tre perioder har deres charme og tiden alene var absolut ikke noget problem – der kom jeg tæt på thai livsstilen og det var lige en ekstra gevinst. Jeg har været med til en masse arrangementer, buddhistiske festligheder og ritualer, familie hyggeture samt impulse ting i hverdagen.

Dr Pensak og hendes staff har løbende skiftende forhold til hinanden samt konflikter over længere tid. Begge parter fortæller gerne, hvad der forårsager konflikter samt deres mening om løsningerne og hinandens opførsel. Det har nu ikke påvirket mit ophold eller arbejde på nogen måde, jeg valgte bare at være den lyttende, når nogle havde brug for at snakke og ikke involvere mig i de ting, der ligger til grund for deres til tider anspændte forhold. Jeg tror, det går langt tilbage og handler om kultur, tradition og valg af ledelsesstil.

Jeg syntes, det har været godt at rejse ud med Volunteer Aid. Det har været hyggeligt med kontakten med VA mens jeg har været af sted. De praktiske informationer op til afrejse var fine. Jeg syntes den hurtige kontakt over mail med de frivillige der enten overlapper eller kommer efter hinanden er super vigtig, og det var rigtig rart med den kontakt. Kontakten er især vigtig på handicap projektet, da arbejdet her er skiftende, og det ikke er mit indtryk at Dr Pensak informerer VA hver gang hun ændrer i dem. Jeg fik i hvert fald et andet indryk af arbejdet efter jeg begyndte at maile med tidligere frivillige. 

Fysioterapeut Michelle Thygesen frivillig på handicap projektet april til juli 2008.